Hos Fugleskydningsselskabet for Vordingborg og omegn anvendes der to typer geværer. Stangriffel og Remington model 1867.
Stangriffel
Den klassiske fugleskydningsforlader er stangriflen. Det er et grovkalibret våben med meget svær pibe og kraftigt skæfte udstyret med dioptersigte og snelleaftræk, der kun kan affyres fra fast anlæg (en stang).
Stangriflen kan uden problemer lades med store mængder sortkrudt, hvilket er en fordel når de mere fastsiddende plader på fuglen skal ned. Selv ved store ladninger er rekylen på grund af våbnets tyngde (cirka 23 kilo) relativt beskeden. Til gengæld er den mere besværlig at lade.
Projektilerne er i overstørrelse for at forhindre at de “skøjter” hen over riffelgangens felter ved de store ladninger, og de skal derfor drives ned på krudtladningen ved hammerslag på ladestokken.
Remington model 1867
Remington M/1867 er en enkeltskuds bagladeriffel med kaliber 11,44 mm (caliber .45) med randtænding og vejer 4,1 kilo.
Remington model 1867 var den første riffel, der blev ladet med metalpatroner. Den blev anvendt af den ægyptiske, spanske, argentinske, græske, norske, svenske og flere latinamerikanske hære.
Succesen for Remington kom i erkendelsen af at forladegeværer var blevet overgået af bagladegeværer, der skulle lades med patroner. En erkendelse, der havde kostet afståelse af hele Sønderjylland til Tyskland efter krigen i 1864.
I perioden fra 1870 – 1888 blev der indkøbt 40.000 geværer leveret fra Remington og 31.551 fra Geværfabrikken i København. Serienumrene var nummereret fortløbende. Numrene 1-40.000 var fra Remington. Geværerne fra Geværfabrikken var nummereret fra 40.001 op til nr. 71.551.
I slutningen af 1940 blev de sidste M.1867/96 fra Kystartilleriet og Marinens forter udfaset og udskiftet med karabiner Model 89.