BANG! Med et ordentligt drøn skyder kannoneren fugleskydningen i gang.
Inden da var skytterne samlet ved en parade, hvorefter de gennemførte en æresmarch efter selskabets fane i respekt for fuglen, de skal skyde til i løbet af dagen og af respekt for selskabets historie.
Traditionerne er mange, men fugleskydning er også en ældgammel sport. Fugleskydningsselskabet for Vordingborg og omegn er garant for, at de traditioner bliver fulgt. Det gælder også skydebanen.
Allerede fra fugleskydningernes start i den tidlige middelalder har fuglen været sat på en stang. Højden og placeringen af stangen har varieret meget. Den har igennem tiderne varieret fra 5 til over 25 meter og den har været placeret enten på jorden eller på bygninger. Ikke sjældent kan man finde billeder af fugle, der har været placeret på en stang, der er sat på toppen af en mølle. På den tid skød man med bue og pil og armbrøst.
I dag skydes med Stangriffel og Remington. Hver våbentype bliver anvendt til at skyde mod sin egen fugl. Derfor er opsat to fugle. Det betyder også, at der efter endt skydning bliver udnævnt to fuglekonger.
Mellem de to fugle er der opsat en skydebane, hvor der skydes til en ti-delt ringskive. Den er opsat som en moderne skydebane med skivetræk. Det betyder, at skytterne kan trække skiven til sig efter endt skydning. På den måde behøver man ikke at standse skydningerne, hver gang der skal skiftes skytte. Skydningen på ringskiven er en særskilt skydning, men her er der også mulighed for at vinde præmier.
Fuglen er rigtig flot ved dagens begyndelse, men efter 8 timers konstant bombardement med højkaliberet ammunition må selv de bedst byggede fugle give efter. Målene er dog ikke at skyde fuglen ned. Det er de beslag, der er sat på fuglen. Det mest eftertragtede beslag er brystpladen. Den der nedskyder brystpladen udnævnes til årets fuglekonge.
I 2015 blev formandens hustru, Sannie Hinrichsen, fuglekonge på Remington og Lasse Hansen blev fuglekonge på Stangriffel.
Efter lodtrækning fik Niels Sawman Brandt æren at få overrakt Margrethekæden, som synligt bevis for fuglekongeværdigheden ved Nordisk Fugleskydning, som afholdes af selskabet hvert femte år.
