Logo selskabet

I det samme år, som stavnsbåndet blev ophævet af Kong Christian fredag den 7. den 20. juni 1788, blev ”Det borgerlige forenede skydeselskab i Wordingborg” stiftet fredag den 8. august 1788. Initiativtagerne var flere af omegnens godsejere og officerer ved Sjællandske Dragonregiment, der var garnisoneret i Vordingborg. Det nye fugleskydningsselskab blev oprettet med Det Kongelige Fugleskydningsselskab i Kjøbenhavn som forbillede. Her var flere af initiativtagerne i forvejen brødre sammen med Kronprins Frederik, som senere blev Kong Frederik den 6.

Den direkte anledning til oprettelsen af Fugleskydningsselskabet for Vordingborg og omegn var en opfordring fra Kronprins Frederik til netop at stifte skydeselskaber overalt i landet. Årsagen til opfordringen var, at borgerskabet ikke skulle forrette soldatertjeneste, da det kun var pligt for bønderne. Kronprinsens tanke var derfor at lade borgerskabet øve sig i skydningens ædle kunst og dermed kunne bidrage til at forsvare sin egen by, hvis det skulle blive nødvendigt.

Fugleselskabets fane
Med selskabets oprettelse blev der samtidig indstiftet en fane. I midten var et billede af en fugl, der skulle forestille en papegøje, som var omkranset af mottoet ”Borgerlig samdrægtighed er vores selskabs øjemed – Wordingborg Skydeselskab den 8. august 1788”. I fanens hjørne stod Kong Christian den 7. navnetræk. Fanen var selskabets midtpunkt i de næste 100 år frem til 100 års jubilæet, hvor der blev indstiftet en ny fane.

Fanedugen på den nye fane var fremstillet af tyk grøn silke med Christian den 7. navnetræk, der hviler på et Dannebrog i øverste højre hjørne. Desuden er Christian den 9. navnetræk i nederste højre hjørne. Fanedugen var omkranset af silkefrynser og fra den forgyldte krone hang et par forgyldte kvaster. I midten af fanen var der på gråt silke malet en fugl, der svæver på en hvid bund med gyldne flæser. Over fuglen stod teksten fra den oprindelige første fane, og nedenunder stod ligeledes det oprindelige motto. Den fane holdt frem til 1975. Her var det igen tid til at forny fanen. Fanedugen blev udskiftet, der kom ny stang, men fanespydet fra 1888 blev bevaret. Den nye fane var dermed identisk med den oprindelige.

Indvielsen af fanen skete næsten på selskabets 187 års fødselsdag fredag den 8. juni 1975. Daværende borgmester for Vordingborg Kommune, Børge Lundgaard, slog første søm i fanen, hofjægermester Erik Tillisch af Rosenfeldt slog det andet søm i og endelig slog selskabets næstformand, kontorchef Christian Ovesen Nygård, det tredje søm i fanen.

De mange skydepladser
Fugleskydningerne har været afholdt forskellige steder i Vordingborg og omegn. I de første mange år blev fugleskydningerne afholdt ved ”maderne” ved Vordingborg Færgegård. Det er et lavtliggende engareal, som ligger syd for Oringe mellem Langøvej og Trellemarksvej ikke langt fra Færgegården, som lå ved krydset mellem Færgegårdsvej og Sydhavnsvej. I dag ligger Vordingborg Køkkenet på den sydlige del af maderne.

Under englandskrigen i perioden 1807 til 1814 indstiller selskabet sine aktiviteter og den sidste skydning bliver afholdt i 1809. Efter afslutningen af krigen indtræder der en opgivende stemning i Danmark. Norge bliver afhændet, og der er statsbankerot i 1813. Måske netop derfor søger en række borgere i Vordingborg igen at puste liv i fugleskydningsselskabet. Ved et møde den 9. juni 1819 bliver det besluttet at genoplive selskabet. Det bliver godt modtaget og den 12. juli 1819 kan selskabet afholde fugleskydning for 141 nye medlemmer. Det sker igen på maderne.

Genopstandelsen varer ved i 20 år. Den 18. juni 1839 beslutter en bedrøvelig generalforsamling, at medlemstallet er reduceret så kraftigt, at det ikke kan lade sig gøre at oprette selskabets aktiviteter. Derfor henlægges selskabet ”ind til videre”.

Under Danmarks nationale optur i perioden efter sejren over prøjserne i 1848 besluttede en gruppe borgere at vække selskabet til live efter en 20 års tornerosesøvn. Det lykkedes ved generalforsamlingen den 2. juni 1861. Det var dog tydeligt, at selskabet ikke kunne fortsætte med at være et borgerligt selskab, da rekrutteringsgrundlaget ikke var stort nok. Derfor blev det besluttet at tillade optagelse fra bønderstanden. Som en konsekvens tog selskabet navneforandring fra Det borgerlige forenede skydeselskab i Wordingborg til ”Fugleskydningsselskabet for Wordingborg og omegn” med undertitlen ”oprettet i 1788 fornyet 1860”.

Det nye Fugleskydningsselskab afholdt sin første fugleskydning på engen ved kirkeskoven. Engen lå for enden af Rytterstaldspladsen på bagsiden af Rytterkasernen på Algade. Den strakte sig fra Vor Frue Kirkes vestkant til Margrethepladsen.

Ved fugleskydningen i 1860 blev der også gennemført den første skiveskydning. Det opstod som resultat af, at det ikke havde været muligt at finde vinderen til gevinsten for højre vinge. Derfor blev det besluttet at afgøre sagen ved skydning til skiveskydning. Det blev en succes.

I de næste par år frem til 1864 fortsatte man fugleskydningerne på engen. Samtidig forsøgte direktionen at erhverve et grundstykke på stedet til en pavillon, hvilket dog ikke blev til noget. Efter den nationale øretæve i 1864 var der ikke stemning for at afholde fugleskydninger. Det blev udskudt til det efterfølgende år, hvor fugleskydningerne fortsatte på engen ved Kirkeskoven. Drømmen om en pavillon blev dog til virkelighed i 1901, da selskabet fik sit eget lokale i den ny opførte skovpavillon. Den blev midtpunkt for mange gode frokoster.

Det nye fugleskydningsselskab havde også fanget kammerherreinde Sophie Margrethe von Oxholm interesse. I 1901 blev hun fugledronning og i de følgende år tog hun initiativ til dels at oprette den nordiske fugleskydning og dels at indstifte ”Margrethekæden”. De nye forhold for skiveskydningerne med 600 meter baner bevirkede, at det blev nødvendigt at flytte skydepladsen fra indre Vordingborg til et areal ved Iselingen på det nuværende ”Frimærket”, som var det tidligere øvelsesterræn for kasernen, inden det flyttedes til Kulsbjerg i 1975.

Det blev dog kun anvendt i en kort periode. Dels på grund af indstillingen af fugleskydningerne under Første Verdenskrig dels fordi skydepladsforholdene på området ikke var optimale. Derfor besluttede kammerherreinde Sophie Margrethe von Oxholm at skænke et areal til Fugleskydningsselskabet for Vordingborg og omegn ved Ore Fyr. Pladsen beholdt selskabet frem til 1966. Der var området dog blevet bebygget for tæt. Garnisonskommandanten, oberst Klokhøj, indvilligede derfor i, at lade selskabet gennemføre fugleskydningerne på de militære skydebaner ved Ore.

Fugleskydningerne ved Ore fortsatte frem til 1976, hvor de militære skydebaner blev flyttet til Kulsbjerg. Derfor indgik man et samarbejde med Præstø Amts Skytteforening om at anvende skydebanerne ved Tubæk. I 1985 flyttede fugleskydningerne endelig til Trehøje på godset Rosenfeldts jorde på Knudshoved Odde, hvor fugleskydningerne er blevet afholdt lige siden.

Margrethekæden og de nordiske fugleskydninger
Ved fugleskydningen i 1900 fik en kvinde for første gang i selskabets historie æren af at blive fugledronning. Det skete, da kammerherreinde Sophie Margrethe von Oxholm af Rosenfeldt nedskød brystpladen. Det blev begyndelsen på en æra i fugleskydningsselskabet for Vordingborg og omegn. Hun kastede sig med al sit engagement og virkelyst ind i arbejdet for selskabet. I de næste par år modnedes hendes tanker, som kulminerede i 1904, hvor hun under en frokost ved fugleskydningsselskabet oprettede en nordisk afdeling af fugleskydningsselskabet. Den nordiske fugleskydning skulle afholdes hvert 5. år første gang på Margrethedagen den 20. juli 1905.

Ved samme lejlighed indstiftede hun en nordisk fuglekongekæde.

”…Nutidens borgerinder bør ikke stå tilbage for fortidens ridderfruer, som skænkede deres riddere ærestegn til opmuntring til kamp og idræt, og da kvindernes studiepræmier udstrækkes til de tre nordiske riger, vil jeg ligeledes søge at fremme nordiske skydefærdigheder ved at skænke fugleskydningsselskabet for Vordingborg og omegn, en nordisk fuglekongekæde, der ved nordiske mænds skud kan vandre fra selskab til selskab og samle mænd og kvinder om sig i borgerlig samdrægtighed. Vordingborg ejer mindet i sine gamle slotsruiners historie om den borg, hvorfra Margrethe Valdemarsdatter udsendte sine rigshandlinger, og hvor hun grundede på at samle de nordiske folk under ét. Må denne Margrethekæde hjælpe til under nutidens forhold at optage den afbrudte gerning.”

De nordiske fugleskydninger fortsatte frem til 1985, hvor de blev gennemført for sidste gang på skydebanen ved Trehøje på Knudshoved Odde. Derefter blev de henlagt til Vingstedcentret ved Vejle.

Kilde: Selskabets 200 års jubilæumsbog

Margrethekæden – link

Kontaktinformation

Kassemester: Vibeke Pedersen Webmaster: Niels Sawman Brandt E-mail: info@1788.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*