
Referat af Generalforsamling 2018
Traditionerne bærer Fugleskydningsselskabet for Vordingborg og Omegn af 1788; således også ved den årlige generalforsamling for medlemmer og deres ledsagere, som blev afholdt i en af godset Rosenfeldts festlokaler…
…og det er nogle pudsige traditionerne, men det er dem der holder sammen på selskabet.
Som sædvanlig bød ceremonimesteren, godsejer og ceremonimester Peter Oxholm Tillisch, velkommen til generalforsamlingen.
– Det er altid en dejlig begivenhed at deltage i selskabets generalforsamling. Det er et varsel om, at foråret nu er på vej – selv om det ikke ser sådan ud lige i øjeblikket. Det er også dejligt at tilbringe tid med selskabets medlemmer, selv om vi ikke er så mange i dag. Det er derfor en vigtig opgave at sørge for, at vi bliver mange flere. Det er også vigtigt, at vi holder sammen, og på den måde viser, at det er et godt sted at være, udtrykte Peter Tillisch.
Herefter gik gæstebogen rundt. Alle noterede deres navne, som det er sket siden selskabet startede som det ældste selskab i Vordingborg fra 1788.
Sædvanen tro begyndte generalforsamlingen med spisning. Menuen, som er den samme som altid, var i år tilberedt af Jacob Lind. Den bestod af hjemmelavet mørbradgryde, der var kogt på en fond af vildt og oksespidsbryst. Dertil kartoffelmos med pastinak samt hjemmelavet agurkesalat og salat af reven sommersalat og gulerødder med mormordressing.
Desserten bestod af citronfromage med hindbær og citronmelisse.
Efter middagen blev generalforsamlingen åbnet af formanden, Per Lorenz Hinrichsen, som – sædvanen tro – udnævnte sig selv til dirigent.
Således behørigt udnævnt styrede Per slagets gang og førte generalforsamlingen igennem de pligtige punkter.
Under formandens beretning lagde Per særlig vægt på selskabets nye telte. Både opholds- og ladetelt og de to skydetelte. Formandens beretning 28 MAR 2018.
– Med de nye telte er vi rigtig godt kørende og behøver ikke længere at låne os frem til vores årlige fugleskydning. Det er meget tilfredsstillende, sagde Per.
Derefter blev årets regnskab gennemgået af kassereren, Vibeke Petersen. Kontingentet blev fastlagt til de sædvanlige DKK 220,- pr. år, og de øvrige indskud til våbnene under fugleskydningen blev ligeledes fastholdt.
Stangriffel – DKK 140,-
Remington – DKK 120,-
Præmieskydning – DKK 40,-
Der var valg til direktionen. Formanden er fortsat Per Lorenz Hinrichsen, kasserer er Vibeke Petersen, ceremonimester er Peter Oxholm Tillisch, teltmester er Daniel Manley, våbenmester er Lasse Hansen, som erstatter John Ibby. De to revisorer er Henrik Lejre og Jens Gabriel.
Den kommende fugleskydning afholdes søndag den 17. juni 2018 klokken 08.00 på adressen Knudsskovsvej 59 pr. Vordingborg.
Formanden afsluttede generalforsamlingen med et leve for selskabet, hvorefter der blev ryddet op og alle gik glade hjem.